Det har vi prøvet at samle nogle eksempler på nedenfor, og står selvfølgelig klar til at hjælpe jer med rådgivning og ikke mindst et samlet tilbud, som sikrer at medarbejderne har udstyret til at danne rammerne for en meget bedre hjemmearbejdsplads.
Skærmen gør dig effektiv
Du har sikkert siddet i toget, flyet eller på anden måde været på farten, og har sukket efter opløsningen fra din skærm på kontoret. Det bør ikke være tilfældet, når du arbejder hjemme.
I samarbejde med Samsung tilbyder vi en række skærmløsninger til både firma- og hjemmekontoret. Ved at have samme (eller tæt på samme) skærmløsning på ens hjemmekontor som man har på firmakontoret, opnår man en synergi hvor de effektive vaner og arbejdsgange man har på kontoret, kan overføres til hjemmekontoret.
Når man skal vælge skærmløsning, bør det gøres under hensyn til den enkelte medarbejders behov. Eksempelvis vil en administrativ medarbejder have et væsentligt andet behov end en grafiker, der arbejder med billeder og grafik.
På samme måde er der forskel på, om man har behov for en enkelt skærm eller skal have 2 eller 3 skærme foran sig. I den forbindelse har Samsung stort udvalg af meget brede og buede skærme, hvor man får et stort sammenhængende skrivebord, som rigtig mange hurtigt bliver meget glade for.
Det er også vigtigt, at du vælger en skærm, der ergonomisk kan indstilles, så den passer til dine behov. I nogle tilfælde, er det nødvendigt at installere skærmen/skærmene på et eksternt beslag frem for den fod, der følger med. Skulle det være tilfældet, kan vi naturligvis også hjælpe med det.
Et rigtigt webcam til dine videomøder
Uanset om man arbejder hjemmefra eller på kontoret, er online videomøder blevet hverdag for alle. Er man på kontoret, er der typisk mulighed for at deltage fra et mødelokale og bruge lokalets videomødeudstyr.
Den mulighed har vi ikke, når vi er på hjemmefra. Her kan det være tillokkende at bruge det webcam, der sidder i ens bærbare computer, men det bør i det store hele alene benyttes som en nødløsning, når intet andet er tilgængeligt. Har du på nogen måde mulighed for det, anbefaler vi altid at benytte et eksternt webcam, som i god kvalitet bidrager til videokvaliteten. F.eks. er lysforholdene et område hvor rigtig mange indbyggede webcams er stærkt udfordrede.
Vi tilbyder webcamløsninger fra blandt andet Poly og Logitech.
Et godt bud på en personlig webcamløsning kunne f.eks. være EagleEye Mini fra Poly. Webcammet er Microsoft Teams Certificeret og passer ovenpå din skærm, hvad enten det er skærmen på dit bord eller på din bærbare computer.
Få en personlig Microsoft Teams-enhed
Bruger din virksomhed Office365 og Teams som kommunikationsplatform har Lenovo udviklet ’ThinkSmart View’, som er er den oplagte Teams-assistent. ThinkSmart View har indbygget skærm, kamera, højttaler og mikrofon og kan stå enten horisontalt eller vertikalt på skrivebordet ved siden af din skærm. Med ThinkSmart View får du en dedikeret enhed, hvor du kan holde dine teams-møder – såvel planlagte som impulsive, samt holde styr på din kalender.
Slip for baggrundsstøj med et professionelt headset
Omgivende støj er et irritationsmoment, som kan gøre det svært at koncentrere sig, uanset hvor vi måtte befinde os. Men med den løbende udvikling der har været indenfor aktiv støjreduktion, kan et headset i dag i høj grad medvirke til at minimere det problem.
Der findes naturligvis en perlerække af mulige producenter, men et eksempel på en af disse, der er værd at nævne, kunne være EPOS. EPOS producerer kvalitetsløsninger målrettet forskellige formål. ADAPT-linjen er headsets til kontoret eller når du er på farten mens IMPACT-linjen er headsets til callcentre og kontorer, hvor størstedelen tiden bruges ved skrivebordet.
Flere af modellerne har netop aktiv støjdæmpning som fjerner udefrakommende lyde, så du kan koncentrere dig om din samtale uden at blive forstyrret af omgivelserne. Derudover kan vi garantere at lyden er så mange gange bedre end det der ville komme ud af de indbyggede højttalere i din bærbare computer.
Men udover at være et enormt kvalitetsløft, er headsettet for mange også blevet en diskret måde at kunne gøre omgivelserne opmærksomme på at man er optaget, og kan på den måde også bidrage til et bedre arbejdsmiljø.
Akustik
Det er ikke alle, der har et separat rum, som kan indrettes til hjemmekontor, og mange må nøjes med et lille skrivebord, hvor det lige kan passes ind. Andre igen har slet ikke et ekstra rum og må indrette spisebordet som midlertidigt skrivebord.
Holder man mange videomøder eller har mange telefonsamtaler i løbet af dagen, vil man opleve, at lokalets akustiske forhold kommer i fokus. Hvis du sidder i et lokale med højt til loftet, klinker på gulvet og et stort glasparti ud mod haven, kan akustikken hurtigt blive en udfordring. Her vil du kunne blive hjulpet af akustikdæmpende løsninger fra f.eks. Akuart og WoodUpp.
Akuart er en akustikdæmpende løsning, hvor man printer et billede på panelet, så løsningen bliver til vægudsmykning, og forener akustik og kunst.
Med WoodUpp får du en løsning bestående af trælameller placeret på akustikfilt. Løsningen har et nordisk look og er produceret udelukkende af bæredygtige materialer.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.