Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Det eksklusive mødelokale

Til mødelokalerne der gerne må fremstå ekstraordinære handler det om at tage omgivelserne i betragtning.

Afsnit i artiklen

Uanset om det er virksomhedens bestyrelseslokale eller en række udvalgte mødelokaler, hvor der skal kæles lidt ekstra for detaljerne, så kan vi hjælpe jer godt på vej.

Skjul løsningen

Når vi taler om disse ekstraordinære lokaler, handler det ofte om at skjule og indbygge løsningen bedst muligt i omgivelserne.

Bestyrelseslokale hos Rambøll
1 af 6

Det gør sig gældende for alle typer af udstyr: mikrofoner, højttalere, skærme, projektorer, ledninger og så videre. Det er naturligvis det muliges kunst, men vi går langt for at finde en løsning, der lever op til æstetikken i det lokale vi befinder os i - såvel teknisk som kreativt. I den proces trækker vi både på vores egen erfaring, men finder i høj grad også nye løsninger i tæt samarbejde med vores leverandører.

Balancegangen mellem at skjule men fortsat nemt kunne betjene skal være på plads. Derfor handler det netop om at benytte omgivelserne til sin fordel, og tænke AV-løsningen ind i dem.

Betjening skjult bag træpaneler
1 af 6

Nok høre men ikke se

Højttalere har vel historisk måtte lægge ører til en del diskussioner i hjemmet, da de for mange er et nødvendigt onde, som ikke altid får de største komplimenter for deres udseende.

For at skjule højttalere bedst muligt, vælger man typisk en hvid højttaler til en hvid væg. Men det behøver ikke betyde at alle vægge skal være hvide. Har man gjort sig store anstrengelser for at finde nogle farver af brand- eller stemningsmæssig værdi, kan det være en mulighed at få indfarvet højttaleren i netop samme farve. Det giver et unikt udtryk, og får løsningen til at fungere i samspil med omgivelserne.

Specialmalede højttalere der er afstemt med væggens farve
1 af 6

En hel anden mulighed er at indbygge højttalerne i loftet eller væggen. På den måde skjules højttalerens dybde, og dens synlighed bringes ned på et minimum.

Højttaler indbygget i loftet - næsten helt skjult for det blotte øje
1 af 6

En tredje mulighed som faktisk taler direkte imod 'at skjule' er at benytte særligt vellykkede designhøjttalere. Her kunne et oplagt valg være Danmarks eget B&O, som har en række produkter der mere fortjener at blive vist end skjult, og som netop kan sætte prikken over i'et i et smukt mødelokale.

Mødelokale med B&O skærm, højttalere og subwoofer
1 af 6

Den uundgåelige skærm

I de fleste mødelokaler kommer vi dog ikke udenom en form for billede-løsning - typisk en skærm.

Ligesom med højttalerne er det naturligvis en mulighed at købe en godt designet skærm. En anden mulighed kan være at indbygge skærmen i omgivelserne - eksempelvis ved at indbygge den i væggen, så den placeres helt fladt med væggen.

Skærm indbygget i væggens træpaneler i mødelokale
1 af 6

Det kan også være en mulighed at lade skærmen installere skjult i loftet, hvis betingelserne for dette er på plads. Kan det lade sig gøre, har det ofte en imponerende virkning.

Er der et behov for en stor skærm kan en LED storskærm også være et interessant bud. LED storskærmen opbygges af en masse mindre LED-paneler som tilsammen udgør skærmen, og kan derfor opbygges så den passer i ethvert lokale.

Hvis lokalet ofte benyttes helt uden skærm, kan en overvejelse også være en laserprojektor i høj kvalitet. Projektoren har nemlig den helt åbenlyse fordel at den og lærredet forholdsvist nemt kan skjules, når det ikke er i brug. Ved hjælp af motoriseret hævning/sænkning kan projektoren skjules i loftet og lærredet rulles op og skjules.

Projektor skjult i loftet via lift
1 af 6

Hør hvad der bliver sagt

Som med andre mødelokaler vil det altid være en oplagt overvejelse, at gøre lokalet klar til videokonference. For at blive det er der naturligvis brug for mikrofoner, så modtagerne i den anden ende kan høre hvad der bliver sagt.

I stedet for mikrofoner på bordet, anbefaler vi i stedet ofte en loftsmikrofon. Loftsmikrofonen har en række fordele. Den fungerer uden at folk behøver forholde sig til den, hvilket betyder at de er frigjort af den i mødelokalet. Den indstilles så den opfanger stemmerne uanset om du står ved skærmen eller sidder ved bordet, eller for den sags skyld bevæger dig rundt i lokalet.

Loftsmikrofon hængende fra loftet i mødelokale
1 af 6

Derudover har loftsmikrofonen, som er nok så vigtigt i high-end mødelokale-sammenhæng, den fordel at den kan indbygges i loftet eller alternativt nedhænges fra loftet, så du stort set ikke bemærker den.

Fri for ledninger

Når vi skal dele noget på skærmen, vil det være oplagt at det foregår ved hjælp af en trådløs deling. På den måde undgår vi ledningerne i et flot lokale, og bidrager til at lokalet vedbliver med at være ryddeligt og fremstå fra sin allerbedste side.

Der findes forskellige muligheder for trådløs deling - et eksempel kunne være en af de mest kendte: Barco ClickShare.

Design der passer til din virksomhed

Som nævnt er en mulighed også at benytte design-produkter, med en identitet der modsvarer nogle af de værdier man ønsker fremhævet i sin virksomhed, hvad enten det handler om at fremstå kvalitetsbevidste, moderne, traditionsrige eller noget helt fjerde.

1 af 6

Det afhænger identiteten i din virksomhed, og det er vores fineste opgave at finde en løsning, som kan modsvare dette.

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat