Vi har i høj grad sat pris på den store fleksibilitet og ikke mindst det høje serviceniveau, som AV CENTER har ydet igennem hele processen.Julie M. Baggesen Hotelchef, Comwell Aarhus
Højhusets første 12 etager huser et helt nyt Comwell konferencehotel med 240 værelser og med lokaler med plads til 500 konferencegæster.
AV CENTER er udvalgt som leverandør af en komplet AV løsning indeholdende blandt andet AV udstyr i alle møde- og konferencelokaler, informationssystem og møderumsskærme ved hvert mødelokale samt hotel TV på samtlige værelser.
Løsninger ud over det sædvanlige
Ikke siden Arne Jacobsen indrettede Royal Hotel i København i 1950’erne har Danmark set et helt hotel indrettet af en enkelt designer. På Comwell Aarhus er det det succesfulde danske designfirma HAY har stået for indretningen. Det betyder, at stole, borde, sofaer og anden interiør er skabt til hotellet.
For at AV løsningerne ikke skulle stjæle fokus er alle løsninger lavet så diskret som muligt. Blandt andet er alle lærreder indbygget i loftet og alle projektorer er placeret i loftlift så de kun er synlige når de er i brug.
Komplet AV løsning i møde- og konferencelokaler
At hotellet er et konferencehotel understreges af, at der er en hel etage dedikeret til mødelokaler. Alle mødelokaler er bestykket med motoriseret indbygningslærred og projektor i lift.
Hotellets to største mødelokaler kan, når de er slået sammen, huse hele 500 konferencegæster. For at give alle gæster den bedste oplevelse, er der i de største mødelokaler installeret BOSE freespace 502 højttalere for optimal lydkvalitet og ekstra motoriseret indbygningslærred, så alle i lokalet kan følge med. I andre mødelokaler er der installeret BOSE indbygningshøjttalere.
Al betjening foregår enten via Neets betjeningspanel eller Crestron rumstyringssystem, hvorfra man blandt andet kan styre AV udstyret, mikrofonsystemet, lokalets lys samt mørklægningsgardiner.
Infoskærmsløsning i venteområder og møderumsskærme ved alle mødelokaler
For at informere gæsterne om hvilke lokaler, der huser hvilke møder og arrangementerer, er der i receptionsområdet og andre venteområder installeret infoskærme. Infoskærmene fungerer også som hotellets kommunikationskanal, der informerer om nyheder og specielle tilbud mv.
Når gæsten kommer videre op til etagen med mødelokaler, guides gæsten via møderumsskærme der er placeret ved hvert mødelokale. Møderumsskærmen informerer om, hvem der har booket mødet og i hvilket tidsrum.
Hotel TV til samtlige værelser
HAYs gennemgribende design går igen i alle hotellets topmoderne værelser, der er en oplevelse i sig selv. Uanset værelsestyper er der fri udsigt over enten by, havn, skov eller strand. I hvert værelse er der installeret Samsung Hotel TV.
Om de installerede løsninger og samarbejdet med AV CENTER udtaler Hotelchef Julie M. Baggesen:
"Comwell Aarhus er meget tilfreds med de installerede løsninger fra AV CENTER, som gør at vi kan tilbyde hotellets gæster det nyeste på markedet når det kommer til AV udstyr og tekniske løsninger. Vi har i høj grad også sat pris på den store fleksibilitet og ikke mindst det høje serviceniveau, som AV CENTER har ydet igennem hele processen".
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.