Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Danish Entrepreneurship Festival

Hvert år samler Fonden for Entreprenørskab tusindvis af iderige unge fra hele landet til en fælles konkurrencedag, hvor der dystes i iværksætteri. 2020 udgaven kunne ikke afholdes i fysisk form og blev i stedet afholdt som et virtuelt event over 5 dage.

Afsnit i artiklen

Da de virtuelle døre åbnede for festivalen, sad mere end 2500 hold fra Grundskolen og fra studerende EUD- og EUX-uddannelserne klar til at give deres pitch overfor et panel af dommere, der bestod af erfarne erhvervsfolk. Det hele blev styret fra Odense Congress Center af et hold af oplagte værter og vores udlejningsafdeling, som var valgt som ansvarlige for teknik og streamingplatform.

Den fysiske løsning i Odense Congress Center

Fra beslutningen om at ændre festivalen fra fysisk til virtuelt event blev taget og til værterne kunne byde velkommen, gik der 6 uger. Det blev 6 hektiske uger med masser af planlægning og koordinering.

Opdelt scene set fra "sidelinjen"
1 af 6

I Odense Congress Center blev der bygget 2 store scener, som på blot 10 minutter ændres til 4 mindre scener, der kunne køre uafhængigt af hinanden.

Alle scener havde egen kameraproduktion og buet LED storskærm som bagvæg. Alle grafiske elementer og visuals til LED storskærmene var udviklet og produceret af vores kreative afdeling.

Når alt skal gå op i en højere virtuel enhed

For at få afviklet alle de mange pitches blev der oprettet 80 virtuelle rum. I de virtuelle rum blev holdene der talte 5 elever og studerende, mødt af 2 dommere, der hørte pitchen og efterfølgende gav feedback. De virtuelle rum var lukkede, så andre ikke kunne kigge med.

LED storskærm med mødedeltagere
1 af 6

Grundet forsamlingsforbuddet der gjaldt, da festivalen løb af stablen, kunne mange af eleverne og de studerende ikke sidde sammen, så de virtuelle rum blev sat op til, at man kunne logge ind fra op til 7 forskellige steder.

Foruden de forskellige konkurrencer og pitches blev der også afholdt peptalks og foredrag, som offentligheden også kunne kigge med på.


Rette elev matchet op med rette dommer i rette virtuelle rum på rette tid

For at holde styr på alle elever, studerende og dommere blev alt styret med en central database, der sørgede for, at rette elev eller studerende blev matchet op med rette dommer i rette virtuelle rum på rette tid. Alt blev styret ud fra folks e-mail adresser og databasen holdt styr på mere end 3.500 e-mail adresser.

Vores teknikere holder boldene i luften og sikrer at arrangementet forløbet planmæssigt
1 af 6

I løbet af de 5 dage festivalen varede blev der afholdt mere end 2.500 pitches i lukkede virtuelle rum og mere end 30 peptalks og foredrag. Det hele kulminerede i et festligt awardshow, hvor de forskellige vindere blev hyldet. Igennem festivalens 5 dage var der mere end 24.000 unikke brugere, der så med på livestreamet.

Vært i gang med præsentation af dagens program mens teknikere sørger for afviklingen
1 af 6

Stor tak til Fonden for Entreprenørskab for en spændende og udfordrende opgave og stor tak til alle samarbejdspartnere, der var med til, at få opgaven til at lykkedes.

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat