Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Danmarks største virtuelle ølsmagning

I starten af april fik Royal Unibrew og Craft Makers Collective en god ide. Danmark var lukket ned grundet Corona-situationen og hvordan fastholder man så sammenholdet om det gode øl samt hjælper de små bryggerier i en vanskelig tid? - Vi laver en virtuel ølsmagning med øl fra 12 af landets bryghuse.

Afsnit i artiklen

Hurtigt i planlægningsfasen blev AV CENTERs udlejningsafdeling inddraget som samarbejdspartner og teknisk ansvarlig for streaming og afvikling af arrangementet. Og kun en uge efter første kontakt kunne værterne byde velkommen til ”Danmarks største virtuelle ølsmagning” afholdt live fra brewpubben Anarkist i Odense og streamet ud til alle interesserede.

Se video om livestreaming-løsningen af Danmarks største virtuelle ølsmagning (husk lyd).

Hvordan foregår en virtuel ølsmagning?

Det var vigtigt for os at sætte barren højt, derfor valgte vi AV CENTER som partner. Vi er glade for samarbejdet og især teknikernes fleksibilitet og professionalisme har været vigtig, da tidsrammen var meget kort.
Anders Mundelin Head of Business Development, Royal Unibrew

Alle kunne op til arrangementet købe en kasse med de 12 øl, der var med i smagningen. Da ølsmagningen løb af stablen, blev der stillet om til de forskellige bryghuse, der fortalte om deres øl – præcis som ved en normal ølsmagning. Undervejs blev der også stillet live igennem til andre, der fortalte historier og anekdoter om øl. Slutteligt var der livemusik og konkurrencer.

Det tekniske setup

Hele den virtuelle ølsmagning blev streamet ud til Anarkists Facebookside, så arrangementet kunne tilgås af alle. I løbet af smagningen sad mere end 20.000 klar bag skærmen. På Anarkist var der opbygget et studie, hvorfra værterne styrede ølsmagningen. I studiet var der opsat 4 remote-styrede kameraer og 3 afviklingsteknikere sikrede en smidig afvikling.

Ølsmagningen i fuld gang set fra tekniker-siden
1 af 6

Et udfordrende element i arrangementet var gennemstillingen til de 12 forskellige bryghuse og de forskellige personer, der skulle komme med indlæg. For at sikre det bedst mulige resultat modtager personen der skal stilles igennem til et unikt link som giver mulighed for brug af personens kamera og mikrofon uanset om det er på PC/Mac eller en mobil enhed. Personen skal ikke installere noget, og når det hele er overstået, efterlades der ikke noget på enheden. Afviklingsteknikeren bestemmer, hvad der sendes igennem og i hvilken opløsning.

Screenshot fra selve streamingen
1 af 6

Udlejningstekniker Henrik Beck siger ”det er altid spændende, når der skal stilles om til eksterne, der er med på f.eks. en 3G/4G forbindelse. I løbet af smagningen havde vi op til 25 kald ind. Vi var godt forberedte og det hele forløb uden de store udfald.”

Danmarks største virtuelle ølsmagning part 2

Danmarks største virtuelle ølsmagning var en stor succes og alle smagskasserne blev hurtigt udsolgt. Derfor blev det hurtigt besluttet at lave en Danmarks største virtuelle ølsmagning – part 2. Igen blev det hele styret fra studiet på Anarkist og der var live gennemstilling til de forskellige bryghuse, der havde øl med i smagningen.

Anders Mundelin vært ved ølsmagningen og Head of Business Development ved Royal Unibrew siger “Der er mange der afholder virtuelle arrangementer i øjeblikket, og der er mange måder at gøre det på. Det var vigtigt for os at sætte barren højt, derfor valgte vi AV CENTER som partner. Vi er glade for samarbejdet og især teknikernes fleksibilitet og professionalisme har været vigtig, da tidsrammen var meget kort. Resultatet taler for sig og vi er meget tilfredse.”

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat