DTU i Kgs. Lyngby er et teknisk eliteuniversitet, der ønsker at tiltrække de bedste studerende, undervisere og forskere fra hele verdenen. Auditoriebygning 116 er kendt af alle studerende på DTU. Bygningen rummer DTUs største auditorie samt en række mindre auditorier, undervisnings- og grupperum.
Auditoriebygningen er oprindeligt opført i 1974, men er inden for det seneste år blevet renoveret og fremstår nu mere åben med aktive studiemiljøer til glæde for de studerende.
Vi har til det store auditorie leveret en imponerende Samsung LED-storskærmsløsning, der måler hele 15 meter i bredden og knap 3 meter i højden. Løsningen er lavet, så det er muligt at vise 3 Full HD-billeder ved siden af hinanden. Under LED-storskærmen er der i fuld bredde monteret én lang kridttavle.
Flere steder i det store auditorie er der monteret Panasonic kameraer, så forelæsninger og andre begivenheder i auditoriet kan filmes. Foran den første stolerække er der monteret følgeskærme, der viser billedet fra LED-storskærmen.
AV CENTER har i forbindelse med opgraderingen af teknikken af auditoriet været en rigtig god sparringspartner og rådgiver.Bent Hansen Projektleder, DTU
Højttalerløsningen i auditoriet består af 4 stk. Bose MSA12X søjlehøjttalere, der er stacket 2 og 2 på hver side af LED-skærmen. For at give lydløsningen lidt mere bund, er der ligeledes installeret 2 stk. BOSE MB12 subwoofere. Bose søjlehøjttalerløsningen udmærker sig ved at skyde langt, så også dem på bagerste række, kan høre, hvad der bliver sagt.
Om samarbejdet med AV CENTER og den leverede løsning udtaler AV-projektleder fra DTU Bent Hansen:
”AV CENTER har i forbindelse med opgraderingen af teknikken af auditoriet været en rigtig god sparringspartner og rådgiver. LED-storskærmens fleksibilitet giver underviserne unikke muligheder for at lave spændende og medlevende forelæsninger.”
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.