Hotel Vejlefjord åbnede i 1900 som Sanatorium for brystsyge og fungerede i mange år som sanatorium. I 1989 begyndte man at tilbyde kursusfaciliteter og i 2005 gennemgik stedet en større om- og tilbygning, så man i 2008 kunne åbne en stor spa- og wellnessafdeling. Efterfølgende er andre lokaler og værelser blevet renoveret, så Hotel Vejlefjord i dag fremstår som et topmoderne hotel- og konferencested.
Ny højttalerløsning
AV CENTER har gennem mange år været leverandør af AV-løsninger til Hotel Vejlefjord, og senest har vi været leverandør af højttalerløsningen i restauranten og spaområdet.
Ønsket var en højttalerløsning, der kunne integreres og implementeres uden at forstyrre lokalernes flotte arkitektoniske udtryk. Løsningen blev en højttalerløsning med Spottunes Omni-højttalere, der distribuerer lyden jævnt og ensartet, så alle oplever samme lydkvalitet.
Spottune Omni-højttaleren spreder lyden ensartet og jævnt 360 grader rundt og kan placeres nedhængt fra loftet, så den blender ind sammen med lamper og andre dekorationselementer.
Spottune
Spottune er en dansk virksomhed, som har specialiseret sig i at lave højttalerløsninger til erhvervslivet. Udover at være et veldesignet produkt, der ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed ved sit tilstedevær, er det også et produkt, der er gennemtænkt.
Spottune kan installeres i loftet som det er tilfældet her på Hotel Vejlefjord, men har du allerede installerede lysskinner, som det er tilfældet i eksempelvis mange butikker, kan Spottune nemt installeres i disse og få strøm derfra.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.