AV CENTER har været en vigtig del af etableringen af Isfjordscenteret.Elisabeth Momme Leder af Isfjordscenteret
På Grønlands vestkyst ved Diskobugten, 250 kilometer nord for polarcirklen ligger Ilulissat Isfjordscenter. Isfjorden er et spektakulært sted med en enestående natur. Besøgende på centeret har mulighed for at overvære Isfjorden med en af verdens mest aktive kælvende gletsjere.
Besøgende kan også med selvsyn se og opleve konsekvenserne af klimaforandringerne. Det unikke naturområde blev i 2004 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I 2019 igangsatte man arbejdet med Isfjordscenteret, der stod færdigt juli 2021.
Gå på oplevelse i en verden af is
Foruden den permanente udstilling ”Sermeq pillugu Oqaluttuaq – Fortællingen om is” indeholder Isfjordscenteret to kunstinstallationer, butik og cafe, hvor man kan nyde mad og drikke, mens områdets mange indtryk kan bundfælde sig.
Den permanente udstilling er skabt af det prisvindende JAC studios og AV CENTER har været ansvarlige for styring af billede lys og lyd i udstillingens biograf og udstillingsområder.
Sermeq pillugu Oqaluttuaq – Fortællingen om is
I den permanente udstilling 'Sermeq pillugu Oqaluttuaq – Fortællingen om is', kan man lære om isens livscyklus, det rige dyreliv ved Isfjorden og menneskets tilværelse her gennem tusinder af år.
I udstillingen er der en automatisk styret biograf, som viser en 7 minutters lang film 6 gange i timen. Filmen fortæller om isens rejse fra fordampning, til sne, til is, til vand og tilbage til fordampning. Billedet vises på en buet væg via 2 stk. Panasonic laserprojektorer.
Udstillingen består også af 6 autentiske iskerner fra boringer hentet fra indlandsisen. Via touchskærme ved hver iskerne kan man blive klogere på kultur og klima fra i dag og tilbage til 124.000 år før vores tidsregning.
Om samarbejdet med AV CENTER siger Leder af Isfjordscenteret Elisabeth Momme:
"Som samarbejdspartner på den tekniske del af udstillingen har AV CENTER været en vigtig del af etableringen af Isfjordscenteret. Teknikerne der installerede udstyret, udviste stor professionalisme og fleksibilitet."
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.