Vores erfarne projektleder og dygtige teknikerteam arbejdede tæt sammen med arrangøren for at sikre, at festivalen blev præsenteret på en professionel måde. Vi leverede blandt andet 11 meter bred og 3 meter høj LED-skærm til hovedscenen, 130” LED-skærm til den mindre scene samt 100” lodret infoskærm og dekorationsbelysning af networking/pauseområder.
Silent Conference
Indlæggene på den mindre scene blev afholdt som Silent Conference, hvor publikum sidder med høretelefoner på, og får lyden direkte fra scenen. Silent Conference gør, at man kan afholde to (eller flere) indlæg i samme lokale på samme tid uden at lyden forstyrrer hinanden, og sikrer samtidig at eventuel støj ikke bliver en generende faktor. I dette tilfælde var lokalet opdelt med molton, for at give en fysisk afgrænsning.
Vi er glade for at have bidraget til succesen af Mediatech Festival og ser frem til at fortsætte samarbejdet med arrangøren om lignende arrangementer i fremtiden.
Om Media City Odense
Media City Odense er et initiativ stiftet af TV2, JMF, Syddansk Universitet og TV2 Fyn. Målet er at tiltrække talenter og ressourcer til regionen og skabe vækst i mediebranchen gennem samarbejde på tværs af industrier og institutioner. Media City Odense arrangere hvert år MCO Mediatech Festival der er en interantional begivenhed, der fejrer og udforsker de nyeste trends og innovationer inden for medie- og teknologibranchen.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.