Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Odeon

Odeon er Odenses nye fyrtårn og samlingssted for koncerter, teater, konferencer og møder. Huset der har et areal på mere end 30.000 m2 rummer alt fra en stor p-kælder, ungdomsboliger, dagligvarebutik, konferencelokaler, restaurant, cafe samt 4 musik- og teaterscener.

Afsnit i artiklen

AV CENTER har til Odeon leveret en to-delt AV leverance. Til Store Sal har vi i samarbejde med LydRommet leveret et komplet JBL lydanlæg. I resten af det store hus har vi været ansvarlige for infrastrukturen, der blandt andet har omfattet trækning af 40 km. kabel samt produktion og montering af tilslutningspaneler overalt i huset.

1 af 6

Store Sal

Hjertet i Odeon er Store Sal, der er én af Danmarks største koncertsale. Der er plads til 1.740 siddende koncertgæster og ca. 3.000 stående, når skolerækkerne på gulvet er fjernet.

Vi har i samarbejde med LydRommet leveret en komplet JBL højttalerløsning, der blandt andet indeholder:

  • 24 JBL VTX V20 line array topkasser (12 i hver side)
  • 12 stk. JBL VT4886 (centralt cluster)
  • 6 stk. JBL VTX S25 Subwoofere

Til at drive JBL højttalerløsningen er der i det tilhørende teknikrum installeret 27 Crown IT-HD/DCi forstærkere. Til afvikling af koncerter har vi leveret en SoundCraft Vi-7000 mixerpult.

Et indblik i noget af teknikken bag AV-løsningen hos Odeon
1 af 6

Da Store Sal er en meget alsidig sal, hvori der afholdes både klassiske koncerter, rock- og popkoncerter, teater- og musicalproduktioner og konferencer, er den installerede højttalerløsning også meget alsidig.

Når der er behov for at vise præsentationer, billeder og video har vi leveret en 20.000 Ansilumens Panasonic projektor samt et 9x6 meter rammelærred, der kan nedsænkes fra teatertårnet.

Teatersal til Odense Teater og koncertsal samt øvelokaler til Syddansk Musikkonservatorium

Teatersalen i Odeon er en såkaldt ”black box” uden noget fastmonteret AV udstyr. Alt efter forestillingens behov designes og indlejes det ønskede udstyr. I både teatersal og koncertsal har vi været ansvarlige for infrastruktur og montering af tilslutningspaneler.

Masser af tilslutningsmuligheder
1 af 6

Odenses nye konferencehus

Odeon er meget mere og andet end salene til musik og teater. Odeon er også Odenses nye konferencehus med mange mødelokaler i forskellige størrelser. Vi har til alle mødelokalerne været leverandør af professionelt AV udstyr.

1 af 6

I de større mødelokaler er der installeret projektorer og lærreder. I de mindre mødelokaler er der installeret 75” skærme. Desuden er der mødelokaler, hvor der er installeret interaktive Clevertouch touchskærme, med integreret Clevershare til trådløs deling af indhold fra PC til touchskærm. I mødelokalerne er der installeret JBL lofthøjttalere og Neets betjeningspaneler for nem og hurtig betjening af AV udstyret.

Infoskærmsvæg

I stueplan ved indgangen til teatersalen har vi monteret en infoskærmsvæg med 8 stk. 55” skærme. Infoskærmsvæggen bruges til at reklamere for kommende arrangementer samt vise information om husets sponsorer.

Infoskærmsvæg ved teatersalen
1 af 6

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat