Når man første gang kommer ind i kirken, er det eneste synlige AV udstyr de hvide BOSE MA12 højttalere, der dækker kirkerummet og sideskibet med lyd. Men, med et enkelt tryk på Neets betjeningspanelet kører der en Full HD projektor ned fra loftet i en lift og et motoriseret lærred kører ned fra en placering skjult over loftet.
Ikke kun en kirke
Sdr. Vinge Kirke bliver brugt til mange andre arrangementer foruden selve kirkehandlingen. Kirken bliver brugt som samlingshus for egnen og der afholdes foredrag, koncerter mv.
Da kirken har mange formål var det et ønske, at der i sideskibet blev installeret en skærmløsning diskret placeret i et specialfremstillet skab, så skærmen er skjult, når den ikke er i brug. Skærmen kan vise det samme indhold som på projektoren i kirkerummet, men også vise separat indhold.
Nem og funktionel betjening
Betjening af AV udstyret i kirken foregår via Neets betjeningspaneler. Der er placeret et panel diskret bag på stolpen ved første række, herfra kan projektor/lærred løsningen tændes og slukkes. Bagerst i kirken på sidste række er der diskret i en lille kasse placeret et panel, hvorfra kirketjeneren kan skrue op og ned for blandt andet mikrofonen og styre lyset i kirken.
Panel til tænd og sluk af mikrofon på alteret og på prædikestolen
For at give præsten mulighed for diskret at tænde og slukke for headset mikrofonen, er der på alteret og på prædikestolen placeret et simpelt panel med blot to knapper.
Med denne løsning slipper præsten for at skulle stå og betjene mikrofonens sender og den kan derfor skjules under præstekjolen.Om den leverede løsning og samarbejdet med AV CENTER siger Formand for menighedsrådet Helle Kjær Mikkelsen:
"Vi er rigtigt glade for den løsning som AV CENTER har leveret til kirken. Vi har holdt flere møder og arrangementer i sideskibet og der har AV udstyret været meget brugbart. Igennem hele forløbet med renoveringen af kirken har AV CENTER været en troværdig og pålidelig samarbejdspartner".
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.