Største Codegarden til dato
Årets Codegarden bredte sig over 3 haller på havnen i Odense og var den hidtil største af sin art. Deltagerne kunne deltage fysisk og virtuelt og alle indlæg blev streamet til dem, som ikke var med fysisk.
En stor del af Codegarden handler om vidensdeling og udvikling af Umbracos løsninger. En anden meget stor del handler om at deltagerne har det godt – og at de bliver overrasket og forkælet med uforudsete indslag og aktiviteter.
Skabt i godt og tæt samarbejde
Vores udlejningsafdeling har gennem mange år været samarbejdspartner og leverandør af den tekniske løsning. I samarbejde med Umbraco lavede vores kreative afdeling scenografi og indretning af de 3 haller konferencen.
De rå haller blev inddækket med sort molton stof og OSB-plader. For at skabe stemning blev der indbygget lys i OSB-pladerne, så de kunne skifte farve, andre steder blev der indbygget LED-skærme som viste praktisk information mv. I den store sal, hvor blandet det traditionsrige ”Umbraco Awards” og ”Package Awards” blev afholdt, havde vi lavet en bagprojektionsløsning, hvor lærredet var bygget ind i OSB-plader.
Tak til Umbraco for en spændende opgave, hvor vi fik lov til at komme med helt fra start, så vores kreative afdeling kunne sætte sit præg på indretningen og udformningen af årets Codegarden.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.