Typisk har videobaren været noget vi har anbefalet til de mindre mødelokaler, men Studio X70 har nogle egenskaber der gør, at den også kan klare sig i de større.
Husker du Studio E70?
For ikke så frygteligt lang tid siden kunne vi fortælle om en anden nyhed fra Poly - nemlig deres kamera til større mødelokaler - kendt som Studio E70. Det er et intelligent kamera med en række imponerende egenskaber.
Og hvorfor så den snak om Studio E70, når vi taler om X70? Jo det er faktisk samme rigtig fantastiske kamera, som er placeret i videobaren Studio X70. Derfor kan de samme positive ting siges om X70.
Den største videobar
Poly Studio X70 er den største videobar fra Poly, og det ville næsten være urimeligt ikke kort at nævne nogle af dens specifikationer.
En af tingene er kameradelen. Der er tale om dual 4K kamera med Poly Director AI, der automatisk zoomer ind og skærmdeler så ansigterne ses tydeligere frem for et billede af et stort lokale. Se Poly's lille video nedenfor, som giver en meget god ide om, hvordan Poly Director AI fungerer.
Derudover er der blevet plads til gode højttalere, der formår at give en god lyddækning, og ikke mindst en rigtig tydelig tale-gengivelse. Mikrofonerne er ligeledes en rigtig positiv oplevelse, som sørger for at opfange lyden uanset hvor i lokalet mødedeltagerne befinder sig.
Som vi også har nævnt i forbindelse med andre Poly-produkter er X70 også udstyret med NoiseBlockAI og Acoustic Fence teknologi, der på hver deres måde sørger for at blokere uønsket lyd.
Hvornår skal jeg vælge Studio X70?
Poly er specialister i videobar-disciplinen - altså løsninger som inkluderer både højttalere, mikrofoner og kamera i ét produkt. De har lanceret en række produkter der passer til forskellige størrelser af mødelokaler, og Studio X70 er som førnævnt tiltænkt de større mødelokaler.
Har du i forvejen monteret højttalere i lokalet, kan det sagtens være et bedre valg at benytte den eksisterende installation i samspil med fx E70, men det beror altid på en vurdering i det konkrete mødelokale.
Få den rette rådgivning
Præcis hvilken videobar og om videobaren overhovedet er det rigtige valg til dit mødelokale, står vi klar til at hjælpe dig med.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.