Microsoft opdaterer løbende deres enheder, for at sikre bl.a. funktionalitet, ydeevne, sikkerhed og pålidelighed. Derfor er det vigtigt løbende at opdatere sine Microsoft Teams Rooms enheder. Det kan du enten selv sørge for, eller tage fat i AV CENTER, hvis du har brug for hjælp.
Opdater inden 31/7-2024
Netop nu er det rigtig vigtigt at opdatere de Microsoft Teams Rooms-enheder som kører på Android med app-versioner tidligere end 1449/1.0.96.2024.020802. Er versionsnummeret nyere end dette, skulle du ikke opleve problemer.
Du bør opdatere enheden inden 31. juli 2024 for at undgå at udstyret stopper med at virke.
Du kan selv kontrollere versionsnummeret på din enhed, hvor det typisk findes under indstillinger/settings og om/about.
Kører dine enheder Microsoft Teams Rooms på Windows-platform, vil de ikke være berørt.
Sådan opdaterer du
I Teams admin center vælger du den enhed du vil opdatere fra 'Teams Devices group'. Under 'Manual updates' vælger du Teams-applikationen og trykker på 'Update', for at opdatere til seneste version.
Hvis enheden understøtter automatiske opdateringer, kan dette aktiveres for at sikre at enheden altid er opdateret i fremtiden.
Brug for assistance?
Giver opdateringen eller udstyret nogle former for udfordringer, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte AV CENTER. Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.