Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Et møde med AV CENTER – vores erfaring, din tryghed

For os er det uden betydning, om mødet, du skal afvikle, er stort eller lille. Som kunde hos os, vil du opleve professionel sparring, kreative forslag og engagement i alt, hvad vi taler om.

Afsnit i artiklen

Vores dygtige og erfarne medarbejdere vil guide dig igennem alle faser af jeres møde – ideudvikling, design, planlægning, afvikling for til sidst at evaluere forløbet for at sikre, at du og din virksomhed fik en optimal oplevelse.

Vores ansatte er blandt landets dygtigste specialister indenfor deres felt. Vi sætter en ære i at levere en professionel, tryg leverance til vores kunder – uanset arrangements størrelse. Vores ansatte afspejler vores værdier om kvalitet, engagement og højt serviceniveau.

Hvad kan vi hjælpe med?

Vores sortiment dækker udstyr til både de mindste møder og til stormøder med flere hundrede deltagere. Vi går gerne med på råd tidligt i planlægningen af dit arrangement. Ud fra de fysiske rammer, dine ønsker og behov laver vi et oplæg, der blandt andet kan indeholde:

  • Lyd/højttalere
  • Lys og dekorationsbelysning
  • Skærme og projektorer
  • Mikrofoner og panelmikrofoner
  • Kameraproduktion
  • Streaming
  • Afstemning
  • Tolkning
  • Afdækning og inddækning
  • Scene

Hvis du vælger os som leverandør, får du én leverandør, der tager det samlede tekniske ansvar. Men ikke nok med det, vores kreative grafiske afdeling er også gerne en aktiv medspiller, der kan hjælpe dig med det visuelle udtryk på dit møde samt designe din præsentationsskabelon.

Lyd til store og små møder

Selv om mødet skal afholdes i vante lokaler, vil det ofte være en god ide at leje et sæt højttalere og en mikrofon. Når mikrofon og højttalere er på plads, skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt mødedeltagerne kan høre, hvad der bliver sagt, og mødelederen skal ikke bekymre sig om at blive hørt. Vi tilbyder udlejning af alt fra mindre højttalere til mødet i kantinen til store PA-systemer, der kan dække en sportshal. Skal dit møde foregå udenfor, er det et must med højttalere, for at alle kan høre, hvad der bliver sagt eller spillet. Vi tilbyder udlejning af højttalere til udendørsbrug ophængt i specielle beslag, så hele pladsen bliver dækket af lyd.

Har du brug for professionel afvikling af lyden under dit møde, har vi både udstyret og mandskabet, der kan løfte den opgave.

Vi er klar med udstyr og mandskab til afviklingen af dit møde.
1 af 6

Skab stemninger med lys

Sammen med lokalets udsmykning, er den rette lyssætning med til at skabe rammerne om det perfekte møde. Lys skaber stemninger, så lad lyset være en aktiv del af totaloplevelsen. Hvis de fysiske rammer for mødet er kantinen, lagerhallen eller samlingssalen, vil en kreativ dekorationsbelysning være med til at skabe en hyggelig og imødekommende stemning. Vi tilbyder professionelle lamper til både dekorations-, scene- og lokalebelysning, og vores dygtige udlejningsteknikere programmerer lyssætningen, så den passer til mødets udtryk.

Skab stemning med lys.
1 af 6

Skærme og projektorer

Til indendørs arrangementer, hvor du gerne vil vise et stort billede, vil en løsning med projektor og lærred være det naturlige valg. Vores sortiment af projektorer og lærreder dækker alt fra en enkel opstilling med projektor på et bord og et tilhørende trefodslærred til det helt store setup med en meget kraftig projektor og et helt op til 18 m. bredt lærred.

Skal du afholde et møde for et færre antal deltagere, kan det være en fordel at leje en stor fladskærm. Du får højt kontrastforhold og knivskarpe billeder. Vi udlejer fladskærme helt op til 98”.

Scene med projektion til firma-arrangement.
1 af 6

Mikrofoner

Når du skal tale for en større forsamling, er det bedst for både taleren og tilhørerne, at der gøres brug af en mikrofon. Taleren kan tale i et normalt toneleje uden at skulle anstrenge sig, og tilhørerne får det fulde udbytte. Vi udlejer både headset-, clips- og håndmikrofoner.

Mikrofoner klar på bordet, så alle tydeligt kan blive hørt.
1 af 6

Til pressemøder og lignende, hvor der er flere forskellige talere, der sidder side ved side, er den bedste løsning panelmikrofoner, hvor taleren kan trykke sig ind, når der skal tales. Det kan så distribueres til pressen og til optagelse eller måske til streaming og sociale medier.

Kameraproduktion

Nogle møder skal foreviges på kamera og gemmes til senere brug. Vi tilbyder udlejning af helt simple kameraer på stativ, som du selv kan betjene, og større professionelle kameraopsætninger, hvor vi stiller med kamerafolk. Det, som optages, kan enten vises på storskærmene eller lagres, så du efterfølgende kan få det.

Kamera klar ved HK-arrangement.
1 af 6

Streaming

Du kan også vælge at få dit møde livestreamet ud via internettet. Det gør, at andre interesserede kan følge med i, hvad der sker, uden selv at være til stede i lokalet. Du bestemmer som arrangør, om der skal være offentlig adgang, eller om man skal være inviteret og dermed have et login for at få adgang til streamingen. 

Nem og enkel afstemning

Hvis der til dit møde skal træffes beslutninger, der skal afgøres ved afstemning, kan vi også være behjælpelige med afstemningsudstyr. Design og opsætning af spørgsmål laves i samarbejde med dig. Du bestemmer også selv, hvordan du vil have præsenteret resultaterne på storskærmene. Alle svar samles i et Excel-ark til efterfølgende behandling.

Via vores egen streaming-platform tilbyder vi i samarbejde med Assembly Voting også sikre og verificerede afstemninger.

Tolkning

Hvis du har udenlandske deltagere til dit møde, kan et tolkeanlæg være med til at formindske eventuelle sproglige forviklinger. Vi sammensætter en løsning ud fra dine behov og ønsker.

Inddækning af lokalet

Vi kan forvandle en sportshal, lagerbygning eller en kantine til et intimt og hyggeligt lokale ved hjælp af inddækning og kreativ dekorationsbelysning af ydervæggene. Dine gæster vil aldrig fornemme, at arrangementet foregår i en ”stor tom hal”. Vores kreative afdeling går gerne med på råd tidligt i processen, så vi kan lave en løsning, der er helt unik for dit arrangement.

Scene, podier og talerstol

En ganske simpel opstilling med et par podier som scene gør, at indlægsholderen står en smule hævet over gæsterne og derved er til at se for alle. Vi kan bygge scener i forskellige størrelser og niveauer, det er dine ønsker og behov, der sætter grænsen. Vi har et udvalg af scenemøbler, som kan indgå i dit udtryk. Til stormødet, der foregår udendørs, tilbyder vi udlejning af en mobil scenetrailer, der nemt og hurtigt kan stilles op, der hvor du ønsker det.

Få en professionel opbygning af din scene.
1 af 6

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat