Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

AV CENTER tilfører nye, stærke kompetencer

AV CENTER har via sin udlejningsafdeling købt virksomheden Cue1. Købet gør os i stand til at tilbyde videostreaming og storskærmsproduktioner af højeste kvalitet.

Afsnit i artiklen

AV CENTER har via sin udlejningsafdeling, AV CENTER Rental, købt virksomheden Cue1, der er blandt de allerbedste i landet til videostreaming og storskærmsproduktioner. Dermed får den landsdækkende leverandør af AV-udstyr tilført nye, stærke kompetencer, som i endnu højere grad gør virksomheden i stand til at afvikle store events og corporate konferencer.

Cue1 er nogle af de bedste i landet til storskærms-videoproduktioner.
Portrætfoto af Henrik Nielsen
Henrik Nielsen Direktør, AV CENTER Rental

"Cue1 er nogle af de bedste i landet til de storskærmsvideoproduktioner, som de mestrer, så det er for at få tilført de kompetencer og kunne udvikle vores egen portefølje, at vi har investeret i virksomheden. Det er kompetencer, som markedet i stigende grad efterspørger, hvilket passer perfekt ind i vores nuværende setup for afvikling af store konferencer, events og corporate møder for nationale og globale virksomheder," siger Henrik Nielsen, direktør, AV CENTER Rental.

Ønske om at skalere

Bag Cue1 står Jesper Karberg og Jacob Frøhlich, som stiftede virksomheden i 2016. De to stiftere har mange års national og international erfaring med event- og videoteknologi, og virksomheden har i sine seks leveår været i en konstant udvikling, hvor de blandt andet har leveret videoteknik til C40 World Mayors Summit i København, NextM Tech Conference og en lang række ledermøder for danske C20-virksomheder.

AV CENTER Rental har de muskler i form af logistik, administration og know how, der skal til for at udvikle og skalere vores butik.
Jesper Karberg Tidl. Cue1, nu AV CENTER

"Vi har bygget et stærkt brand op men sandheden er også, at vi ikke længere kan følge med efterspørgslen og det er derfor oplagt at blive en del af noget større," siger Jesper Karberg og uddyber:

"AV CENTER Rental har de muskler i form af logistik, administration og know how, der skal til for at udvikle og skalere vores butik. Derfor er jeg glad for, at Cue1 nu bliver en del af AV CENTER, hvilket jeg er sikker på også kommer til gavn for vores fælles kunder."

Den ene stifter fortsætter

I forbindelse med salget til AV CENTER stopper Jacob Frøhlich i virksomheden for i stedet at hellige sig en ny stilling hos Novo Nordisk. Dermed er det kun Jesper Karberg, der fortsætter i AV CENTER, hvor han kommer til at styrke afdelingen for videostreaming- og storskærmsproduktioner i København.

"Jesper har et stort netværk af kunder med lange relationer, som vi ser meget frem til at implementere i AV CENTER. Jesper vil fortsætte og udbygge samarbejdet med disse kunder samtidigt med, at han indgår i vores øvrige produktioner. Jesper har ved flere lejligheder arbejdet freelance for os og kender derfor allerede en del til vores forretning," siger Jørgen Steenberg, afdelingsleder, AV CENTER Rental, og tilføjer:

"Vi er glade for, at Cue1 og Jesper har valgt netop os til at videreføre og udvide deres kompetencer – han har et stærkt renommé både i vores branche og blandt mange af kunderne og står for stor præcision, høj service og stærkt samarbejde under planlægning og eksekvering af events for kunderne."

AV CENTERs overtagelse af Cue1 træder i kraft 1. juli 2022.

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat