Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Solceller på taget hos AV CENTER

Med ønsket om øget bæredygtighed og en reducering af strømforbruget har AV CENTER investeret i solceller.

Som et led i den grønne omstilling har AV CENTER Odense fået installeret solceller på taget af bygningen i Tietgenbyen. Anlægget dækker i gennemsnit omkring 60 % af vores eget strømforbrug i hverdagen, og vil derudover også levere grøn strøm ud på nettet i weekender og morgen/aften timerne i sommerhalvåret.

Vi arbejder løbende med den grønne omstilling, og solcellerne på taget er endnu et tiltag.
Henrik Nielsen Direktør, AV CENTER Odense A/S

Siden AV CENTER Odense i 2019 flyttede ind i sit nye domicil, er der blevet arbejdet på at reducere strømforbruget. Alt lys i bygningen er sensorstyret, så det undgås, at lys står og brænder i lokaler uden grund. Alle lyskilder i bygningen er LED, der har et lavere strømforbrug end konventionelle lyskilder. Alt ikke-kritisk udstyr slukker ned, når det ikke er i brug - dermed formindskes standby strømforbruget.

Om arbejdet med en grønnere profil siger direktør Henrik Nielsen:

”Vi arbejder løbende med den grønne omstilling, og solcellerne på taget er endnu et tiltag. Vi ser frem til at kunne producere en stor del af vores strøm selv og dermed også reducere omkostningen til købt strøm. Vi har allerede nu oplevet, at anlægget producerer mere strøm end at vi bruger, så det er dejligt også at kunne levere lidt til elnettet. Vi ser frem til masser af solskin i fremtiden.”

Solcellerne placeret på taget.
1 af 6

Det kommer nok ikke som den helt store overraskelse, at vi sælger produkter og løsninger, der kræver strøm for at kunne fungere. Men en stor del af vores arbejde går også med at rådgive og sikre, at vores kunder sparer på strømmen. Vi sørger for blandt andet for at:

  • Ikke-kritisk udstyr slukker ned om natten og i weekender
  • Udstyret går i dvale, når det det ikke er i brug
  • Udstyret tænder automatisk op, når der tilsluttes en kilde

Kontakt dit lokale AV CENTER, hvis du vil høre mere om grønne mødelokaler og hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at spare på strømmen.

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat